9. maj 2009

Om at bære frugt


For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.« Matt 3,9f

Det er en tekst, som går lidt tæt på, men jeg har alligevel mod til at sige lidt om det, fordi jeg har læst en spændende bog af David Murrow: Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd)

Bære god frugt
Jesus nævner i sædemandslignelsen et stort udbytte 30, 60 eller hele 100 fold.

Menighedsmæssigt ligner det ikke de 30-100 fold
I dag kommer der hvert år typisk kun en person til tro for hver 85 kirkegængere. (Amerikansk undersøgelse)
Det er et høstudbytte på langt mindre end en fold.

Murrow nævner i sin bog , hvordan han har regnet lidt på tallene i sin egne kirke i USA
Jeg stod og regnede lidt. Det år havde vores kirke haft 104 almindelige gudstjenester, 7 særtjenester, 250 bibeltimer for voksne, 600 udvalgsmøder og omkring 1.000 cellegruppemøder. Med al denne aktivitet og et budget på 750.000 dollar var det lykkedes os at frembringe præcis nul flere voksne, der ville følge Jesus Kristus. Vi samledes, vi tilbad og vi elskede hinanden, men vi frembragte ingen frugt. I det øjeblik følte jeg mig som Sisyfos, og kirken var min sten.
(Sisyfos er i græsk mytologi en helt og en tidligere konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete, og var dømt til at han til evig tid skulle rulle en sten op ad en bjergside. Hver gang han er næsten ved toppen ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må så begynde forfra - et sisyfosarbejde).

Selv i kirker, der virkelig får lokket folk til, bliver der måske intet udbytte.
Pastor G. F. Watkins konstaterede således, at selvom mennesker i tusindvis kom til omvendelse i hans unge kirke, så var det meget få, der blev hængende. "Det var som en flodbølge af mennesker, der skyllede ind i kirken, og så skyllede ud ad bagdøren og blev borte."19

Jesus sagde, at vores opgave var at bære frugt: varig frugt (Joh 15,16).
Selvfølgelig er antal omvendelser og udviklingen i medlemstallet ikke de eneste mål for menighedens produktivitet.
Nogle siger, at kristendommens sande frugt består i livsforandring:
Mennesker, der bliver mere som Jesus. Hvordan klarer vi os så i den henseende?

Murrow nævner nogle undersøgelser:

1. Halvdelen af alle kirkegængere i USA indrømmer åbent, at de ikke vokser i troen.
2. Kun halvdelen siger, at de ofte tager en udfordring til at forandre sig med hjem fra gudstjenesten.

George Barna siger videre:

Kun få medlemmer af menigheden har et bibelsk verdensbillede; halvdelen af de mennesker [der kommer i kirkerne] er ikke åndeligt velfunderede eller modne; børnene flygter fra kirkerne i rekordstore tal; de fleste af dem, der kommer til gudstjeneste, indrømmer, at de ikke får nogen kontakt med Cud; skilsmisseraten blandt kristne er efterhånden den samme som blandt ikke-kristne ... og den gennemsnitlige kirkegænger bruger mere tid på at se fjernsyn hver dag, end han sammenlagt bruger på åndelige sysler en hel uge 20

Nogle kirker bærer rigtig mange frugter, men den sørgelige sandhed er, at rigtig mange kirker ingen frugt bærer.
Det er selv følgelig lidt nedslående, at de fleste menigheder ikke har den gennemslagskraft, Gud ønsker, de skal have.
Vi høster heller ikke det udbytte af forvandlede liv, som ifølge Jesus var hensigten med hans kirke.

Hvordan lykkes det os at skjule denne skandaløse mangel på resultater? Nogle kirker har simpelthen omdefineret, hvad det vil sige at bære frugt.
For dem er succes kriteriet blevet det samme som ved en familiegenforening: Hvor mange fra familien mødte op, og hvordan kom de ud af det med hinanden? En stor, harmonisk forsamling defineres som et godt udbytte af kirkens anstrengelser.
Jo mere vi mødes og forsamles og elsker hinanden, jo mere frugt synes vi, vores arbejde har båret.

Barna siger, at "ved kirker, der vokser, bliver et programs succes vurderet ud fra, hvor mange liv det forandrer. Det står i modsætning til de stagnerende kirker, hvor et programs succes normalt vurderes ud fra, hvor mange mennesker det får involveret."21

Hvorfor bærer vores menigheder så lidt frugt? Det kan selvfølgelig have åndelige årsager manglende bøn, tro, udholdenhed, tillid og så videre. Selv trofaste, bedende menigheder kan imidlertid opleve mangel på frugt, fordi de ikke tør tage det smertefulde, men nødvendige skridt at tynde ud i deres aktiviteter.

Udtynding, det manglende led i frugtproduktionen
Gulerødsprocessen
Der står på posen, at gulerødderne er klar til høst efter cirka 90 dage, og skal de blive store og fine skal de tyndes ud til en indbyrdes afstand på 5 til 10 centimeter.
Man kan ikke vurdere det på gulerodstoppen, for den er næsten altid lige stor om der er lille rod eller ej.

1. Menighedsmæssigt
Sådan er det desværre også i mange af vores kirker: Det ser godt nok ud på overfladen, men udbyttet er for småt.
Det kan være fordi, vi har for meget på programmet. Gennem årene kommer der nye aktiviteter til, men vi glemmer at tynde ud i de eksisterende. Derfor bliver listen over aktiviteter bare ved med at vokse.


Hvordan tynder man så ud i sine aktiviteter?
Fellowship Bible Church i Arkansas vurderer hvert år sine aktiviteter ud fra, hvor megen frugt de bærer, og skærer så de dårligste 10 procent væk. Der er ingen hellige køer. Enhver aktivitet, der ikke i tilstrækkelig grad er med til at forandre menneskers liv, bliver slagtet.
Rick Warren fra kirken i Saddleback siger direkte: "Gør det af med enhver aktivitet, der ikke opfylder et formål."22

Jesus sagde: "Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt" (Joh 15,2).

For ellers falder hammeren:
”Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.*

2. Personligt
Hvordan orienterer jeg mig selv? Ja nu er menigheden jo ikke andet en enkeltpersoner - dig og mig, og det er nok her tingene skal begynde.
Hvordan tynder jeg så ud i mine egne aktiviteter og prioriteter? Man kan roligt vurdere som Fellowship Bible Church i Arkansas vurderer det på, og hvert år skære 10% væk, eller kan vi?
Enhver aktivitet, der ikke i tilstrækkelig grad er med til at forandre mit liv skal ”slagtes”

Rick Warren fra kirken i Saddleback rammer os jo også som en pil: "Gør det af med enhver aktivitet, der ikke opfylder et formål."22

Er det for langt ude?

Niels Peder Nielsen

Ingen kommentarer: