Dæmoner og besættelser

Med jævne mellemrum popper det op. Det om dæmoner og dæmonbesættelser.
Stort set alle kulturer har sådanne oplevelser med kræfter, som vi i en kristen kultur kalder for dæmoner, fordi Bibelen giver disse onde kræfter og væsner det navn.
Selvfølgelig vil det altid skabe rav i den, når man tager noget så upolitisk korrekt frem som at tale om Djævelen, dæmonerne og, for den sags skyld, den evige straf, fortabelsen og Helvede.

Personligt tror jeg at den manglende erkendelse af disse kræfters tilstedeværelse måske får til resultat, at vi ufrivilligt kommer til at lægge under for dem, og hvad værre er, blive ofre for deres hærgen.

Jeg mener, at Evangelists klare erkendelse af dæmoners tilstedeværelse er rigtig, men at "kulturen", formen, omkring bekæmpelsen af dæmonerne måske er for voldsom, og vi skal også fortælle hinanden, at det ikke er bekæmpelsens voldsomhed, der "virker", men derimod Guds kraft og den har ofte sin egen, undertiden stille, form.

Jeg bringer nedenfor en beretning fra KD om Ole Skærbæk Madsens mere stilfærdige tilgang til det samme emne.

Niels Peder

Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken

12. maj 2009 17:26 Et tv-indslag om Evangelist har fået danskerne til at snakke om dæmonuddrivelser. Men det er faktisk en almindelig praksis for flere folkekirkepræster. En af dem er Ole Skjerbæk Madsen


Af Kim Schou

I medierne bliver dæmonuddrivelser ofte kædet sammen med religiøse bevægelser som Evangelist. Det skete senest i tv-programmet ’Operation X’ mandag den 11. maj.

Men dæmonuddrivelser finder også sted i folkekirken.

I ’Operation X’ ses folk fra Evangelist drive ’dæmoner’ ud af folk. Det sker med råb og skrål.

Sådan foregår det ikke, når tidligere sognepræst Ole Skjebæk Madsen uddriver onde ånder. Det har han gjort siden 1970’erne.

Som eksempel på en djævleuddrivelse fortæller han om et møde med en mand, der havde forsøgt at tage kontakt til en afdød.

- Bagefter oplevede han, at ånden klæbede til ham. Han ønskede at være fri for den, fortæller Ole Skjerbæk Madsen, der i dag er missionspræst i Bethlehemskirken.

- Jeg spurgte: Tror du, Jesus kan hjælpe dig? Så bad jeg helt enkelt om, at Jesus måtte komme ind i hans hjerte.

- Så sagde jeg til ånden: ”Nu henviser jeg dig til Jesus Kristus”. Og så forlod ånden ham.

Det skete uden stor dramatik. Men sådan er det ikke altid, forklarer Ole Skjerbæk Madsen.

- Når jeg står over for de lidt større ting, beder jeg Gud om at sende engle, der kan stå som et værn mod voldsomhed. Jeg har nemlig haft tilfælde, hvor det blev lidt for voldsomt.

Dæmonbesatte kommer til ham
Ole Skjerbæk Madsen skrev i kølvandet på filmen ”Eksorcisten” fra 1973 et åbent brev til biskopperne om, at man burde tage en kirkelig vejledning fra 1685 op igen. Hans bekymring var, at flere og flere ville eksperimentere med det okkulte. Og dermed blive besat.

Det gav medieomtale. Siden kom mange mennesker til ham og fortalte, at de følte sig besatte.

- Jeg har aldrig betragtet det som om, at jeg havde særlige evner til det her. Det var mere nødtvungent, fordi folk kom til mig, siger Ole Skjerbæk Madsen.

Han beskriver ’dæmoner’ som faldne engle.

- Det er engle, der har gjort oprør mod Gud og prøver at lede mennesker væk fra et gudsforhold og sunde relationer til andre mennesker, siger han og forklarer, at dæmonbesættelser sker frivilligt.

- Man skal selv indvillige i det. Det kræver en form for bevidst engagement, hvor man har påkaldt de åndelige kræfter. Så kan man risikere at blive overtaget af de kræfter, man har påkaldt.

’En stille og rolig ting’
For at komme af med dæmonen er der kun en mulighed, og det er at kræve det onde væk. Personen skal ønske at blive fri, mener han.

- Essensen i en udfrielse er at lave en slags konfirmation eller lede personen til tro eller dåb. Jeg spørger, om personen forsager djævlen og alt hans væsen, og jeg spørger til troen. Så kan de på den måde sige fra, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.

Der er også ting, der kan være dæmoniske men ikke har noget at gøre med faldne engle, forklarer han.

- Det kan være forestillinger, der tager magten fra én. Nogle har mærkelige oplevelser i deres hjem, eller måske føler de sig plaget af tanker. Så kan det ligne psykiske problemer, men ikke nødvendigvis være det.

- I de tilfælde er det ikke særlig godt at bruge en konfrontatorisk stil. Det er vigtigere at lede mennesker til Guds kærlighed. At holde fokus på Jesus i stedet, for så kommer der en indre frihed, der gør, at det andet forsvinder stort set af sig selv.

- Hvis en by er belejret, så lever indbyggerne i frygt. Men hvis kongen kommer ind i byen og rejser sit banner, så får de modet tilbage, og belejrerne flygter. Det synes jeg er et godt billede af en sund måde at møde folk, der føler sig plaget af dæmoner. Man inviterer Jesus, beder om at Han må komme ind i deres liv, så de møder Guds kærlighed, og så vil det være et tegn over for det onde om, at det skal vige bort. Det er en stille og rolig ting, siger han.

Fra KD 12. maj 2009