25. oktober 2010

Et par perspektiver på Halloween

Der er sikkert en del af jer som er lidt ambivalente i jeres forhold til Halloween, og har det lidt sådan - På den ene og på den anden side. Sådan har jeg det selv, og derfor har det været lidt af en øjeåbner for mig at læse et par holdninger til Halloween.
Det første er Inge Tranholms perspektiv i KD og Hanne Dahls perspektiv i Udfordringen, og måske kan min opstilling i det følgende få tungen til at holde sig lige i munden.
Niels Peder Nielsen

En årlig fejring af døden passer ganske glimrende ind i en kultur, der mener, at aktiv dødshjælp, abort og fosterdiagnostik er udtryk for barmhjertighed, værdighed og er kulturfremmende, skriver dagens debattør.

Hvor er hyldesten til livet henne i vore dages fejring af halloween, spørger teolog og journalist Iben Thranholm


Fra KD 22. oktober 2010
OM GODT EN UGES TID vil mange danske hjem, skoler og institutioner danne rammer om hyggelig komsammen, men med uhyggen som samlingspunkt. Børnene vil tage del i festlighederne udklædt som skeletter, spøgelser, onde ånder, vampyrer og hekse. Der vil være pyntet op med genfærd, dødningehoveder og edderkoppespind, og ved døren vil lysende græskar skåret ud med et djævelsk udtryk i ansigtet hilse velkommen.

Aftenens højdepunkt nås, når børnehekse og skeletter stemmer dørklokker og truer med forskellige former for terror, hvis ikke de får slik. Det drejer sig om den årlige fejring af halloween, aftenen før allehelgensdag, hvor Fanden bogstaveligt talt er løs overalt i landet.

Spørgsmålet er, om det bare en uskyldig fastelavnslignende fest, eller om halloween bliver mere og mere gyselig år for år og er ved at forvandle sig til en ren dødskult?

Da jeg var barn, var det sjovt at fortælle spøgelseshistorier, for ingen troede på dem. Det var bare en gyserhistorie. Sådan er det ikke mere. Spøgelseshistorier har i dag indtaget en helt anden plads i børns univers gennem fantasylitteraturen som for eksempel den amerikanske ungdomsbestseller "Twilight", der handler om vampyrer, og ugeblade for piger som "Witch" (heks).

De fører nutidens børn dybt ind i, hvordan mørkets magter opererer og efterlader børnene med en fascination af det okkulte. Derfor ligger det også lige for, at børnene klæder sig ud som og efterligner disse dæmoniske væsener, som de har kontakt med gennem litteratur, computerspil og på tv og film.

Halloween er en sammentrækning af ordene All Hallows Eve, som på dansk betyder allehelgensaften. Her fejres alle kendte og ukendte helgener overalt i den kristne kirke hos katolikker, protestanter og ortodokse. Skikken kan spores helt tilbage til den tidlige kirke, som overtog skikken fra kelterne i Irland, Skotland og Wales i den hedenske tid. Kelterne afsluttede året på en dag, de kaldte Samhain. Her holdt man en stor fest, hvor man ærede de døde og fejrede høsten.

Man brændte også bål for at udrense det gamle og give plads til genfødsel og frugtbarhed. Senere overtog den kristne kirke traditionen og gjorde Samhain til en helgenfejring, nemlig allehelgen, hvor man mindedes alle kirkens helgener. Selvom man aftenen før allehelgen kan gå på kirkegården og tænde lys for de døde, er det alligevel ikke dødens, men livets fest, der fejres. En helgen er et menneske, der er overgået fra det jordiske liv til det evige liv hos Gud. Helgener minder om, at livet går videre efter døden.

Man kunne let fristes til at beskylde nutidens gyselige halloween-fester for at være en direkte tilbagevenden til hedenskabet. Men det er for let. For kelterne var Samhain ikke bare en aften, hvor genfærdene blev sluppet løs, og destruktive og dæmoniske kræfter fik frit løb som i vore dage. For det første ærede man de døde. Hvor mange børn lærer at ære deres forfædre ved halloween-fester? Desuden brændte kelterne som sagt bål denne aften for at rense ud og give plads til nyt liv. Derfor var det samtidigt – som den senere kristne fejring også betonede – en stor fejring af livet.

Hvor er hyldesten til livet henne i vore dages fejring af halloween? Så vidt jeg kan se ingen steder. Der er heller ingen, der klæder sig ud som helgener. I stedet for dyrkes død og ondskab.

Måske får halloween netop dette udtryk, fordi vi lever i en kultur, der hylder døden langt mere end livet. En årlig fejring af døden passer ganske glimrende ind i en kultur, der mener, at aktiv dødshjælp, abort og fosterdiagnostik er udtryk for barmhjertighed, værdighed og er kulturfremmende.

Dertil kommer, at vi ikke kan reproducere os selv rent befolkningsmæssigt. Europæerne får simpelthen ikke børn nok. Også her stikker manglen på lyst til liv sit dystre hoved frem. Så hvordan skulle halloween i vore dage blive andet end en forherligelse af døden og ikke livet?

I England går et kirkeligt ordensfælleskab, der sig kalder for Cor et Lumen Christi (Kristi hjerte og lys), imod tendensen med at fejre halloween med død og frygt som fortegn. De vil introducere "Lysets nat". De opfordrer til, at man på halloween-aftenen stiller levende lys og eventuelt også et ikon i stuevinduet ud mod gaden for at minde om, at Jesus er verdens lys og har overvundet døden. Også danskere, der sætter livet højere end døden, kan sætte et levende lys i vinduet. Det kan samtidig lyse vejen op for de børnespøgelser, der flakker hvileløst rundt i natten på jagt efter godbidder.


Her er et andet perspektiv på Halloween hentet fra Udfordringen torsdag den 21. okt (uge42)
Af journalist Af Teresa Suetta

Halloween – dødekult eller opstandelsesfest?

Halloween nærmer sig. Ethvert supermarked har græskar til salg, og legetøjsbutikkerne ser frem til en god omsætning. Nu skal der sælges djævle-og zombiedragter. Og børnene glæder sig, for en fest med udklædning, græskarlygter og uhyggeligt slik taler til ethvert barn.
Som kristen voksen kan man have sine betænkeligheder over for Halloween: For hvad er det egentlig, man lader børnene fejre? Halloween er oprindelig en førkristen keltisk fest. Det har i hvert fald ingenting med kristendom at gøre!

Frimenighedspræst Hanne Dahl arrangerede en ”kristen haloweenfest”, inspireret af Grundtvigs salme: ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”.
Kan vi som kristne voksne og forældre erobre den kristne fest tilbage, samtidig med at børnene oplever en sjov og spændende fest?

Halloween kan ”generobres”
Det mener frimenighedspræst Hanne Dahl, Morsø Frimenighed, bestemt godt vi kan. For Hanne Dahl er Halloween-problemet ikke noget nyt. Allerede i 1999, da hun var helt nyansat præst i Vesthimmerlands Frimenighed, stod hun over for den udfordring at lade børnene fejre Halloween samtidig med, at det skete på en måde, hun som kristen og præst kunne stå inde for.
Dén Halloween fik Hanne Dahl lavet et materiale til, som hun siden har arbejdet videre på til brug for konfirmand- og anden kirkelig undervisning.
Hanne Dahl tog initiativ til et stort anlagt Halloween-projekt. Hun inviterede et antal friskoler til at være med. Hanne Dahl selv var hovedkraften sammen med friskolelærer og keramiker Lise Seier Petersen.
- Ideen bag det hele var jo, at man skulle bruge den amerikanske tradition med Halloween og græskarhoveder til at lave noget kristeligt set fornuftigt. Det kan vi nemlig sagtens! Vi kan give festen et kristent indhold i stedet for det dér monsterindhold.
I modsætning til alle de monstre, der er i Halloween - det er jo noget uhyggeligt – så behøver vi ikke som kristne at fortælle en uhyggelig historie om døden, siger Hanne Dahl.

Halloween som påskefortælling
Hun mener, det er vigtigt at pointere, at hvis man skal fortælle om Halloween (eller Allehelgen) på en kristen måde, så kommer man ikke udenom at snakke om påske.
- Det er selvfølgelig i lyset af påsken, at Halloween ikke bliver en monsterfest men bliver en opstandelsesfest.
- Dét, der inspirerede mig, var Grundtvigs digt ”I kvæld blev der banket på Helvedes Port” (nr. 213 i Den danske Salmebog).
”I kvæld blev der banket på Helvedes Port” er et fantastisk digt. Det er et påske-lørdagsdigt. Det handler om, hvad der skete fra Jesus døde fredag og til han genopstod søndag morgen. Og digtet tager os sådan set med igennem hele syndefaldshistorien og opstandelsen.

Med Jesus i dødsriget
I digtet går Jesus ned i dødsriget, og dér møder han Adam og Eva. Han tilgiver Eva sin brøde, og i det øjeblik hvor han møder Eva og tilgiver hende, begynder alting at blive godt.
Det billede Grundtvig bruger er, at Jesus træder ned i Dødsriget (Helvede). Det er hernede, alle monstrene bor. Det er dem, vi ser Halloweens aften!
Men, de bor der kun, indtil Jesus har været der! Det vil sige til Langfredag. Da begynder Jesus sin nedstigning til Dødsriget, og da forsvinder alle monstrene. Da Jesus kommer ned i Helvede, tvinger han monstrene til at holde op med at være monstre. Han får alt det onde til at vige. Og så vandrer han igennem Helvede.
Grundtvig-digtet inspirerede til en Halloween-fest i Thingbæk Kalkminer i 1999.

Totalteater mellem himmel og helvede
- Vi kom på den idé, at man kunne opføre digtet som et totalteater. Vi lod digtet udspille sig i Thingbæk kalkminer (ved Rold Skov, red).
Her kan man gå ind i den ene ende og ud i den anden. Og så havde hver skole nogle vers af digtet, som de skulle dramatisere hver deres sted i minen. De, der var med i totalteateret – publikum - blev ført igennem Helvede for så at stige op i Paradiset.
Der var det helt særlige moment, at bagindgangen til Thingbæk kalkminer er lukket med en stor port. Jeg kunne se det for mig: ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”. Det var dér, der blev banket på, da Jesus steg ned i Helvede.
Vi havde organiseret det sådan, at vi solgte billetter til bestemte tidspunkter. Så skulle folk stå ved indgangen, og så var der nogle børn, der førte dem igennem. Børnene var en slags herolder – fortællere - og de fortalte publikum, hvad der skulle ske. Vi fik så mange ”tilskuere”, vi overhovedet kunne få - jeg tror, der var 2000. Det var udelukkende af hensyn til sikkerheden i minerne, at vi ikke kunne byde flere indenfor.

Dæmonerne har mistet magten
Hanne Dahl opsummerer pointen – eller erfaringerne om man vil – fra Halloween 1999 i Thingbæk Kalkminer på denne måde.
- Dæmonerne og de onde ting hører ikke hjemme i en kristen forestillingsverden. De har ingen magt længere, efter at Jesus er kommet her!
Hvis vi ser på, hvordan vi i ”traditionel forstand” holder Allehelgen, ja så har vi en Allehelgens-gudstjeneste. Her læser vi navnene højt på dem, der er døde i årets løb. Det er jo en fin skik, at vi mindes de døde. Vi mindes dem, fordi de er henfaret i Herren. For dem er der håb: De er lovet en glædelig genopstandelse!

Jesus opløser monstrene
Hanne Dahl har så meget på hjerte. Hendes inspirationskilde var ikke kun salmen ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”.
En anden ting, der inspirerede hende, var et billede i Viborg domkirke. Oppe i korbuen er der et Jesus-billede, malet af Joakim Skovgaard. På billedet har Jesus været nede i Dødsriget, som er illustreret ved en grotte. Når man kigger ind i grotten, ser man en klippehule, hvorfra de døde kommer ud. De døde er selvfølgelig viklet ind i ligklæder. De, der står længst tilbage, er som mumier. Deres ansigter er ikke genkendelige, men efterhånden som de døde vandrer ud i lyset, opløses det mumieagtige. Deres mumiehoveder forvandles til at være ansigter. De kommer ud i lyset, og dér – sammen med Jesus - bliver de mennesker igen.

Idé til andre...?
- Vores Thingbæk Kalkmine projekt er jo ikke bare noget, man gør. Det tager lang tid at arrangere og koster mange penge.
Men det indholdsmæssige i det står jo meget klart og lige til at gå til:
Tag en salme som ”I kvæld blev der banket på Helvedes port” og gå den igennem.
Jeg ønsker sådan, at vi kunne tage udgangspunkt i, at Halloween er blevet en populær fest, men at vi bruger den til at få noget påske fortalt.
Halloween på kristen grund er meningsløs uden påskefortællingen. Uden påskefortællingen bliver det en ren monsterfest!