Følgeskab med Gud - at tage sit kors op

Velfærdskristendommen koster kun lidt eller ingenting. Den tillader os at være som alle andre. Men som Peter Haldorff tankevækkende siger det i samme bog:
"Som et rusmiddel kan den afstumpe vores indre liv, dæmpe vores passion og lulle os ind i en behagelig sløvhed, hvor overskuddet til at give af os selv bliver mindre og mindre for hver dag, der går" -
-------------
Med tiden bliver vi gode til at dulme vores egen samvittighed. Vi er blevet åndelig sløve, og selv når vi læser Johannes Åbenbarings advarsel om ikke at svigte sin første kærlighed (Åb 2,4), må vi erkende, at det næppe har med en afkølet tro at gøre. Nej, det er sikkert mere villigheden til at give afkald, der er afkølet, ja måske er ved at dø.
Modet til at tage sit kors op, følge Jesus og betale prisen er ikke længere tilstede.
Cantalamessa omtaler i sin bog Livet i Kristus tre måder vi kan forholde os til Jesu død og en af dem er Jesu død som et eksempel:"FOR således elskede Gud verden, at han gav..." (Joh 3,16). Den kærlighed, der ikke er klar til at give noget, kan man med rette stille spørgsmålstegn ved. Paulus siger om Jesus, at han "gav afkald" (Fil 2,7). Hans vej var lydighedens, en vej, der førte ham til korset.
Han var "lydig indtil døden, ja, døden på et kors" (Fil 2,8). Selv Jesus bad engang om at få lov til at slippe. "Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi" (Matt 26,39).
Jesus var lige så meget menneske som hvem som helst af os, og noget inden i ham skreg ud i protest - ønskede at slippe - ville gå en anden vej.
Men inden han nåede til "amen" i sin bøn, sagde han: "Dog, ikke som jeg vil, men som du vil." Selv Jesus måtte "lære lydighed af det, han led" (Hebr 5,8).
Så vidt Cantalamessa og den pris, som Jesu måtte betale - altsammen en pris, som mange andre efter ham har måttet betale.

Er lydighed og følgeskab noget der er blevet en fremmed ting for os i dag?

Niels Peder Nielsen

Grundlov, flag, EU og Guds lov

I denne uge blev jeg nok lidt provokeret af følgende indlæg i Udfordringen

I både min kones og min familie har det været holdt i hævd at hejse vort smukke korsbanner ved alle højtidelige lejligheder, ved glæde helt til tops og ved sorg - på halv. Traditionen tro gik jeg kl. 8,30 ud for at hejse flaget. Da det var på halv, stoppede jeg spontant: Er det korrekt at sætte det helt til tops? De senere års regeringer har ringeagtet vor Grundlov, har tilsidesat den og har bevidst overtrådt den. Er Grundloven ikke død?En halv time senere fik jeg en e-mail fra en kær veninde, som i en menneskealder trofast har kæmpet for alt, hvad der er ædelt og dansk. Hendes brev røber samme tanker. Jeg vil lade hendes ord tale:”Så er det grundlovsdag; men denne grundlovsdag er anderledes end alle tidligere. EU-love står over alle nationale love. Derfor var Kronprins Frederik også for nylig i Bruxelles ’for at se, hvor de love laves, som han skal underskrive’. Danmark er degraderet til en slags vasalstat under den feudalstat, som Fogh Rasmussen åbenbart stræber efter at blive leder af. – ”Præsident Fogh”? Der burde i dag hænges kranse på alle de mange statuer i dronningeriget af grundlovsgiveren, Frederik den Syvende.Farvel du danske Grundlov! Din korte klare tekst til værn for land og borgere er skrottet til fordel for et misk-mask, som skal omfatte 27 landes forskellige kulturelle synspunkter. Hilsen – Gertrud.”For nogle dage siden udtalte en gammel frihedskæmper i en telefonsamtale: ”Danmarks ulykke er, at vort folk med regeringen i spidsen har mistet troen på Gud. Derfor famler de i blinde”.Hvordan kan Danmark leve under Guds vejledning og velsignelse, som det har gjort i tusinde år, når vor regering og folk bander ham ud af det offentlige rum? Ja, desuden baner vej for fremmede guder?(Forkortet, red.)

Jørgen D. Grønbæk,Holstebrovej 65,7800 Skive.

Men har de ret?
Kom blot med kommentarer