9. august 2011

Fænomenet Breivik

Lad mig slå fast med det samme. Det er en frygtelig ulyksalig hændelse det ganske Norge har været udsat for i juli måned, og der har været sagt og skrevet så meget om det, om grunden, om motiverne osv, og jeg har slet ingen forudsætninger for at forstå eller forklare, hvorfor det er sket, men der var alligevel et eller andet, der sagde ja inden i mig, da jeg læste Anders Blichfeldts tanker og betragtninger i KD 6. august 2011, og jeg sender det hermed videre på min BLOG til orientering, reflektion og eftertanke.
Vurder selv


Fænomenet Breivik.

Sagens kerne er ikke ideologisk
De er alle højt profilerede mordere. Og de erklærer alle, at de gjorde det i en højere sags tjeneste, skriver Anders Blichfeldt om terrorister som Anders Breivik, Valerie Solanas og James Earl Ray

Anders Blichfeldt | 6. august 2011

Det begynder med en personligt krænket rebel, der mangler en sag. Og den finder han eller hun på markedet for populære synspunkter – racisme i Sydstaterne, syret hippie-apokalyptik, tidlig radikal storby-feminisme eller andet, skriver sognepræst Anders Blichfeldt

Begge parter deler samme præmis for udvekslingen – noget i retning af, hvad Politiken udtrykte i sin leder den 25. juli, at ”... fredagens koldblodige grusomhed var ligesom islamistisk terror næret af ... forestillinger om islam. Mens al-Qaeda og deres ligesindede ser sig selv som Guds soldater i en retfærdig krig, ser den norske terrorist sig som frihedskæmper for sit land og for en nordisk kultur, der er truet på eksistensen af islam”.

Og så kører medierne ellers i studier af Breiviks 1500 siders ordgyderier. Eller den kører i studier af højre- og venstrefløjsretorik, ligesom den tidligere har kørt i islam- og koranstudier efter 11. september 2001.

Disse emner er ikke irrelevante. De er bare ikke sagens kerne. Tillad mig at blære mig lidt: Jeg har gennem mange år haft sære læsevaner. Jeg har læst Unabomberens manifest, Valerie Solanas ditto, jeg har læst biografier om James Earl Ray, Lee Harvey Oswald, Charles Manson. Jeg har set en dramadokumentarisk film om John Wilkes Booth. Og nu følger jeg med i nyhedssagaen om Breivik.

De har noget til fælles alle til hobe, disse ”mørkets celebrities”.

De er alle højt profilerede mordere. Og de erklærer alle, at de gjorde det i en højere sags tjeneste. Flere af dem har beredvilligt udtrykt sig offentligt om deres ”ideologier”, der viser sig at være en samling fikse idéer og monomane forestillinger.

Og hver gang kan jeg se, at ”i begyndelsen var hadet”. Det begynder med personlige krænkelser af overvældende grusomhed, ofte fra barndommen af. Det begynder med livsødelæggende skuffelser og uindfriede ambitioner. Det begynder med et vraget, marginaliseret individ. Nu har vi så en rebel, der mangler en sag. Og den finder han eller hun på markedet for populære synspunkter – racisme i Sydstaterne, syret hippie-apokalyptik, tidlig radikal storby-feminisme eller andet.

NU GÆLDER DET om at lægge en plan og skaffe sig våben, så vores fortabte sjæl fra den sociale ødemark kan gøre regnskabet op med menneskeheden og samfundet. Og det gør rebellen ved at angribe samfundets dyrebare og elskede figurer eller institutioner: præsidenten, filmens eller musikkens stjerner, regeringshovedkvarteret.

Men først skal vi lige blogge og skrive og bånde sange og efterlade diverse optegnelser, gerne kryptiske, med indbyggede urimeligheder, der kan få dem til at tage sig gådefulde ud. Vi skal lige posere for kameraet med skydevåben og lægge det på You-Tube eller sende det til pressen vel vidende, at i morgen, efter udåden, vil verden se og bemærke mig, ansigtet fra marginen. Ham den glemte, ham den foragtede, ham, ingen gad have med at gøre.

Nu er det tid til handling. Bang bang, kan I høre mig nu? Og glad og tilfreds, endelig med fred i mit plagede sind, kan jeg lade mig transportere til fængslet i forventning om en kæmpe retssag, hvor jeg kan optræde og få endnu mere opmærksomhed. Oh, giv mig lov til at optræde i hjemmelavet teateruniform. Giv mig pen og papir til min forsvarstale ...

Min indsigt er: ”any old song will do” for sådan en vred taber. Han vælger måske nok ud fra iboende sympatier, men islam eller sydstatsracisme eller nordisk kultur er ikke hans egentlige motiv. Det viser sig i de forskellige ”manifester” ved nærlæsning. Ingen af dem giver mening (ville en nationalsindet nordmand gøre sådan mod sit land? Ville én, der hader Arbeiderpartiet, booste dets popularitet, som Breivik har gjort? – bare til et eksempel).

Det står endnu tilbage at afdække Breiviks personlige historie. Men jeg tør godt vove den påstand, at han næppe har oplevet sig selv accepteret og elsket for sin egen skyld. Og jeg påstår tillige, at hvis Breiviks sympatier havde ligget hos den yderligtgående venstrefløj, ville han stadig have begået sin terrorhandling.

Hans ”manifest” ville i så fald have bestået af 1500 sider revolutionær pseudofilosofi. Hans selvlavede uniform ville have været parti-sanagtig. Og de anklagende betragtninger om farlig retorik ville være kommet fra højre side af salen. Hvis Breivik havde været islamisk konvertit, ville hans manifest have bestået af korancitater og opfordringer til jihad. Og vi ville alle være engageret i en hed debat om islam, islamisme og Palæstinas skæbne, der nu har krævet menneskeliv i Norge.

Og vi ville tage fejl, som Sørine Gotfredsen tager fejl. Breiviks handling har i grunden intet med ”rationaler” om multikulturalisme at gøre. Lige så lidt som fodbold er kernen i fodboldhooliganisme.

Anders Blichfeldt,
sognepræst,
Gl. Holebyvej 4, Holeby

2. august 2011

Troskab og utroskab

Parforholdet er under pres i disse år, et pres, som gør, at det, der skulle være en stor velsignelse og som Stasi og John Eldridge siger det i deres bog Kærlighed og krig:
Lad os nu slå dette fast: Ægteskabet er hjertets tilflugtssted og fristed.
I dit ægteskab får du et andet menneskes hjerte betroet. Uanset hvad dit livs store mission ellers vil indeholde af udfordringer, så har du hver eneste time af hver eneste dag til opgave at elske og forsvare det hjerte, der banker ved din side.
Ægteskabet består i det privilegium og den ære, det er at leve så tæt på hjertet, som to mennesker kan komme. Ingen andre i verden har så enestående muligheder for at trænge dybt ind i hinandens hjerter som to ægtefæller. I ægteskabet inviteres vi ind i vores ægte-fællers hemmelige eksistens, deres sandeste jeg. Vi får et eksklusivt kendskab til deres nuancer, deres særlige smag, deres form for humor, deres yndlingsaversioner. De bliver vores fortrolige og betror os deres håb og drømme, deres sår og deres frygt.


Ind i det problematiske, som ægteskabet kan blive for mange og ikke mindst på grund af en dysfunktionel seksualitet er det velgørende at læse hvad Samvirkes redaktør og valgmenighedspræst Keld Dahhlmann siger om det kontroversielle emne. Døm selv

Den eneste ene og et par stykker mere

Moralsk tager vi skarp afstand fra alle former for utroskab, hvis talen falder på emnet til middagsselskabet, men cirka halvdelen af os har leget med tanken – eller mere end det.

Af Louise Skøtt Gadeberg | 28. juli 2011

Utroskab er en mærkelig størrelse

Et par hurtige søgninger på internettet afslører, at utroskab er noget, vi danskere går op i – på forskellig vis. På Facebook tager vi afstand fra udenomsroderi i grupper som »Rigtige mænd er ikke utro« og »For os kvinder, der ikke er utro«, og samtidig myldrer internetportaler som scor.dk, sexdating.dk og victoriamilan.dk af liv. Her kan du som gift eller samlevende partner gøre livet mere levende med en affære – og det er både nemt, bekvemt og 100 procent anonymt. Og antallet af profiler stiger støt.
En undersøgelse fra Berlingske fra 2008 viste, at en tredjedel af danskerne har været deres partner utro en eller flere gange. I 2010 skrev Ekstra Bladet, at hele 53 procent af danskerne ikke har rent mel i partnerposen.

I blogs, læserbreve og artikler raser meningsdannere – alt fra præster til unge singlemødre – mod de forførende reklamer for disse utroskabsportaler, fordi de legaliserer utroskab. Andre argumenterer for, at monogamiet er forældet, og at det er vores natur ikke at kunne holde nallerne fra andre end ægtefællen.
Nogle blogger og chatter om, hvor vidunderlig deres utroskab er, og hvor berigende det er for deres ægteskab. Andre igen beklager deres nød og søger råd og vejledning til, hvordan de dog skal komme på rette spor med deres hjertes udkårne, efter at understellet for en tid har taget over.
Utroskab er en mærkelig størrelse, for hvorfor gør vi det, og kan vi overhovedet undgå at ende i en anden end ægtefællens seng?


Vi skjuler vores seksualitet

Hun er klar i spyttet og siger det ligeud: Åben og ærlig kommunikation er roden til et sundt, seksuelt og stabilt parforhold. Det er Joan Ørting, sexolog og kognitiv terapeut, slet ikke i tvivl om. At vi ikke melder ud om vores utilfredsstillede behov i tide, er årsagen til, at vi ender derude, hvor en kollega eller hende den nye i sportsklubben ligner den eneste løsning på det brændende begær, som mange naturligvis ikke kan blive ved med at undertrykke år efter år.
Sexologen mener, at der er flere grunde til, at vi holder vores seksuelle vejr, indtil børnene er store, og ikke melder åbent ud til vores partner, at vi altså har brug for mere end et hurtigt knald om måneden.

Vi tvivler på os selv

»Grundlæggende har vi mennesker svært ved at tro på, at sådan som vi er og virker seksuelt, er naturligt og godt nok. Når vi oplever, at vores partner for eksempel ikke er med på at lege nye lege i sengen, så holder vi også vores andre fantasier skjult – afvisningen får os til at tvivle på os selv,« siger Joan Ørting.
Ingrid Ann Watson er psykolog og samlivsterapeut. Hun undrer sig over dobbeltmoralen ved utroskab – at man går ud og gør noget, man ikke ville ønske, ens partner gjorde mod en selv. Derfor er vi så optagede af at holde det skjult og ikke tale om lysten i stedet.

»Hvis det derhjemme er kørt af sporet eller er gået i stå, så kan vi ikke lade være at reagere på udefrakommende impulser og flirt. Men utroskab er og bliver den nemme løsning i stedet for at løse problemerne hjemme eller gå hver til sit,« konstaterer hun.
Lad os grave lidt dybere i det der med seksualiteten og tilfredsstillelsen af den.

Svært at holde liv i flammen

Hverdagen er travl og fyldt med mere eller mindre spændende gøremål for de fleste, hvilket i sagens natur gør det jævnt kompliceret at holde ild i flammen på lagnerne år efter år. Vi sætter ikke nok tid af til at tale sammen og nå hinanden mentalt i vores stressede hverdag, og ingen eller dårlig kommunikation fører ofte til ingen eller dårlig lagengymnastik.
»Vi har simpelthen for travlt til at få talt ordentligt sammen, og så ender vi med at bolle for lidt – for så at ende med at bolle nogle andre,« starter Ingrid Ann Watson, der har hørt den historie mange gange i sin samlivsterapisofa.

»Kvinder savner ofte intimitet derhjemme – de mangler en at tale med, en til at lukke dem op, for kvinder får først rigtig lyst til sex, når de åbnes med kommunikation og omsorg. Når de føler sig hørt og trygge, bliver de modige og villige. Spændende sex skabes i et trygt miljø, hvor der plads til leg, og hvor han siger, »du er sindssygt fræk, når du…«,« forklarer samlivsterapeuten og understreger, at det ikke er mændenes skyld, at dobbeltsengen ikke fungerer.

Smid svesken på disken

»Det går begge veje. Helt klart. Vi klæder os lækkert på, når vi skal på arbejde, men når vi kommer hjem, smider vi det lækre outfit og trækker halv­svedige i forvasket joggingtøj og går i haven. Men hvorfor? Undersøgelser viser, at det ofte er på arbejdspladsen, vi møder den, vi har en affære med, for pludselig er der en, der hver dag bemærker, hvor lækre vi ser ud.«
Ingrid Ann Watson råder konkret til, at man hver eftermiddag tager en halv times intens voksensnak uden mobiler og med ungerne foran tv’et med en pakke kiks. Det åbner op for følelserne, når vi taler sammen.

Joan Ørting er enig. Smid svesken på disken og få snakken om, hvad der mangler i jeres forhold, råder hun. Jo før, jo bedre.

»Inden I ender i en grim skilsmisse, så gå hjem og sig: »Søde skat. Jeg går og gør mig lækker for regnskabschefen hver morgen, men jeg ønsker ikke at være dig utro. Hjælp mig med at tale om, hvad vi kan gøre for, at jeg får mere lyst til dig igen, så jeg ikke ødelægger vores forhold med ham. For det er dig, jeg elsker.« Find en fælles løsning på et fælles problem. Vær modig.«

Løgn er værre end sex

Uanset hvem der har lavet hvad, med hvem, hvordan og hvor ofte, så er der en rød tråd gennem det hele: Løgnen.
»De fleste lykkelige parforhold kan komme over et sidespring. Men det er løgnen, der sårer. Det er den, der bryder venskabspagten og tilliden i parforholdet, og den er grundstenen for forholdet. Når den ene part bryder den fortrolighed, så er der risiko for seriøst sårede følelser. Og det er ikke sikkert, de kan heles,« advarer Joan Ørting, der selv lever med en elsker ved siden af sit parforhold, hvor de har givet hinanden seksuelt fri. Men det er en konstellation, de færreste magter i praksis, advarer hun.

Oftest er det dog mænd, trods alt, der klager over for lidt og uinteressant sex, konstaterer Ingrid Ann Watson.
»Bliver han sultet længe nok, overbeviser han sig selv om, at det er okay, at han har sex med andre – for det er jo hans natur! Og der er flere og flere kvinder, der også har det sådan. Men mange glemmer at tone rent flag hjemme i ægtesengen først. Det handler om at give den anden chancen for at komme ind i kampen – det er for nemt bare at være sammen med en anden uden at tage konfrontationen.«

Ha’ en affære

Et af de sites, der opfordrer og, efter kritikernes mening, legaliserer utroskab, er victoriamilan.dk. Mantraet her lyder: »Er du gift? Savner du spænding? Så gør livet mere levende med en affære...«.
60.000 danskere savner tilsyneladende spænding og har allerede oprettet en profil på sitet, hvis mål er 200.000 danske brugere inden årsskiftet, udtaler Sigurd Vedal fra Victoria Milan til flere medier.
Sitets eksistens og massive markedsføring i gadebilledet har sat utroskab på dagsordenen i kantiner og ved middagsborde. Fra at utroskab var noget, vi undgik at tale om, så er det pludselig på alles læber.
Keld Dahlmann er valgmenighedspræst i Aarhus, og han er forarget over reklamer for utroskab i det offentlige rum. Ikke fordi det handler om sex, men fordi et firma vil lave penge på at lokke gifte mennesker til at svigte deres partner – bare fordi det ægteskabelige liv i en periode ikke når de høje oktaver.

Prisen for utroskab er høj

»Vi lever i et samfund med høj grad af personlig frihed til at indrette vort liv, som vi vil, og det vil jeg til enhver tid forsvare. Men skilsmissestatistikken viser jo fint, at vi ikke har brug for hjælp til at ødelægge vores ægteskaber, men det modsatte. Prisen for utroskab er høj, og mange undersøgelser viser jo, at unge stadig drømmer om at finde den eneste ene – ingen drømmer om at skifte partneren ud hvert tredje år resten af livet. For hvem skal så passe på os, når vi bliver gamle?« spørger han retorisk.

Keld Dahlmann mener, at sites som Victoriamilan.dk dukker op, fordi vi alle er produkter af den moderne markedskultur og er vant til at forbruge løs. Også af mennesker. Og det er fint for præsten, selvom han ikke selv tror på en adskillelse af kærlighedsrelationen og seksualiteten i et parforhold. Man har sex med et helt menneske og ikke bare en krop.
»Som præst har jeg tit anbefalet folk at bruge deres seksuelle energi i deres ægteskab og forbedre forholdet ved at prioritere at have sex. At gøre livet mere levende og have en affære – med ægtefællen.«


Et holdbart forhold

1 Elsk dig selv som din næste
Sørg for at få det, du vil have. Hvis du vil have omsorg eller berøring fra din partner, så bed om det, i stedet for at give og give og forvente at få igen. Vær bevidst om dine behov og arbejd på at få dem opfyldt.

2 Tal, så I forstår hinanden
Kvinder og mænd kommunikerer forskelligt, kvinder taler i cirkler om emnet, og mænd vil til sagens kerne. Øv dig på at sige, hvad du mener, uden at lægge fingre imellem.

3 Tvivl ødelægger
Vil du blive, eller vil du gå? Det valg tager du i princippet hver dag. At være i tvivl ødelægger dig langsomt, så vær dit ansvar bevidst og vælg!

4 Du har ikke altid ret
Forsøg at diskutere med din hjerne og ikke med dine følelser. Lad være med at bebrejde – meld ud, hvad du har brug for.

5 Kys jer ud af krisen
Intet kan løse op for vrede og uenighed som kys og sex. Du kan vælge at være vred og vende ryggen til, eller du kan vælge at åbne dit hjerte for en nærhed, der måske kan hjælpe jer nærmere en løsning.

6 Tro på dit parforhold
Invester alle følelser i dit ægteskab. Tru aldrig med skilsmisse og giv aldrig udtryk for tvivl om forholdets holdbarhed – det får alle med åbent hjerte til at trække sig.

7 Græsset er ikke grønnere
Gør dig klart, at de fleste parforhold kræver hårdt arbejde. Sådan bliver det også med den næste store kærlighed. Alle har deres at kæmpe med, synligt for andre eller ej. Også selv om de ser lykkeligere ud end jer.

8 Lær at leve med uløste problemer
Ikke alle uenigheder eller problemer kan løses. Forsøg, så godt I kan, men lad det hvile, hvis det ikke kan lade sig gøre. I er forskellige individer, der skal elske hinanden højere end skænderier og uenigheder.

Kilde: Elsk ham igen – sådan får I kærligheden tilbage i jeres parforhold af Ingrid Ann Watson, Gads forlag.