Tanker i forbindelse med afviste irakere

Forventeligt vil det danske folk dele sig i mindst to lejre, når snakken går om de afviste irakere og politistormen på Brorsons kirke - og ikke mindst - den hårdhændede behandling visse demonstranter fik, og det er da heller ikke så let at skulle tage stilling, for alt er jo foregået i fuld offentlighed, og vi lever i en retstat, hvor tingene foregår på en demokratisk tilpasset måde. Dermed være ikke sagt, at så er beslutningerne rigtige, men det gør det sværere at skulle opponere.
Men en vinkel, som vi ikke så tit møder synes jeg fremgår af et hyrdebrev, som en af præsterne ved Århus Valgmenighed (Keld Dahlmann)har sendt til de menigheder, som ÅVM relaterer til og her gør Keld Dahlmann opmærksom på en detalje, som vi ikke må overse i en tid, der blive mere og mere "hjerteløs"

Han skriver bl. a.

Vi er i disse uger vidne til politiske begivenheder, som optager mange – også i vore menigheder – fordi disse begivenheder udfordrer os på nogle meget grundlæggende værdier i vort samfund.
Når vi i medierne hører om rydningen af Brorson Kirke og hører om desperate skæbner så er det let at kritisere politiet. Eller blive provokeret af mangel på respekt for kirkerummet. Men det flytter blot fokus fra selve sagen: hvordan vil vi som samfund tage vare på den som er svag og trænger hjælp? Man kan ikke krænke et kirkerum, men man kan krænke mennesker. Det sidste er det egentlig afgørende i denne sag. Her har vi som disciple et ansvar i at solidarisere os med nødlidende,så vidt det står til os. Jeg kender naturligvis ikke enkeltsagerne, men personer som jeg har tillid er tæt på asylansøgerne og kan bekræfte at langt flere burde have ophold af humanitære grunde.
Uffe Elleman Jensen siger i dag til Kristelig Dagblad at ”frygt og skræmmebilleder er hovedingredienserne i dansk værdipolitik lige nu” og henviser til Naser Khaders forslag. Forslaget indgår i række forslag og politiske udmeldinger de seneste år, som kendetegner den totalitære sekularisme og ateisme. Frygten for politisk-religiøs fundamentalisme er forståelig, men det er langt farligere at dæmonisere en hel muslimsk befolkningsgruppe, ligesom det skete med de europæiske jøder i 30érne. Desuden er mange uvidende om at mange flygtninge har kristen baggrund og ikke flygter fra religion men for retten til at udleve deres religion offentligt. Det er rystende at netop den ret anfægtes af danske politikere i vor tid. Når man i fuld alvor vil foreslå at religion ikke må praktiseres på offentlige uddannelsesinstitutioner savner man grundlæggende viden hvilken ressource troen er for både enkeltpersoner og samfund. Tænk bare påhvad f.eks. den kristne studenterbevægelse har betydet forfolkeoplysning og velfærd.
I dag var jeg til møde i Skt. Hans Kirke i Odense, som oprindelig blev grundlagt som klosterkirke med tilhørende hospital. Det afspejler den historiske virkelighed overalt i Europa. Hvis du går ind i en katedral i en større by, kan du få hundrede meter derfra finde en anden gammel bygning som tjente som hospital. Tilbedelse af Gud og forkyndelse af Guds Ord gik hånd i hånd med barmhjertighed og omsorg for næsten. Gudsbillede og menneskesyn hang sammen. Som disciple af Jesus er vi kaldede til at leve i – og kæmpe for – denne sammenhæng som ”lys og salt” i samfundet.
Lad os derfor med frimodighed i Herren:

· Bede for flygtninge og indvandrere, der kommer til vort land
· Bede for at muslimer må møde Jesus og tale om tro med dem
· Bede for enhver kristen politiker og embedsmand om styrke til at holde fast i sit værdigrundlag
· Bede for at åndsfrihed bevares i vort samfund
· Åbent møde mennesker fra andre kulturer og tale godt om dem
· Bidrage med læserbreve, debatindlæg osv. i medierne, på blogs osv.
. Deltage i debatten på studiet, arbejdspladsen og stå op for vor kristne tro og menneskesyn

”Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode” Rom 12,21

Keld Dahlmann

Ødselhed

Jeg ved ikke om I har det sådan, men jeg kan af og til "nåes" gennem tanker, ord og udtalelser, som andre kommer med i forskellige sammenhænge.
Da jeg i fredags i Kristeligt Dagblad læste Henrik Højlunds prædiken " - om at vinde sig venner ved hjælp af den uretfærdige Mammon", da slog det mig, at den radikale måde at se det på, havde jeg ikke tænkt over det på, og jeg måtte reflektere noget over min egen måde at reagere med Mommoms midler.
Jeg tillader mig at citere hele hans prædiken og spørger dig om du ikke også "får noget til hjertet" gennem hans prædiken.
Her er den så i sin fylde.
Niels Peder Nielsen

(Hentet fra Søndagsordet 08. aug 2009 00:00 9. søndag efter trinitatis (KD))

Luk. 16, 1-9

Ødselhed

Af Henrik Højlund


Jesu lignelse om den utro godsforvalter er skæv som det skæve tårn i Pisa. Og lige netop derfor – som også det skæve tårn i Pisa – lokkende og udfordrende.

Tag bare slutsætningen: "Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger." Første del er nem nok at forstå. Jodle-Birge sang ganske vist: "Rigtige venner kan ej købes for penge", men med gavmildhed kommer man nu langt. Sidste del er det værre med. Skulle man virkelig kunne købe sig til venner i de evige boliger? Sagt på en anden måde: Kan man få mennesker med til Himlen ved hjælp af penge?

Ja, hvorfor egentlig ikke? Forstået lige ud ad landevejen er det vel temmelig ligetil. Ligeså sikkert som amen i kirken og doping i cykelsport er det, at intet vidner stærkere om vor himmelske Fars barmhjertighed og ødsle nådefuldhed, end når hans børn lever på samme måde. Rundhåndet og ødselt med alt, hvad de ejer.

Hvis vi tager et hurtigt vue over kirkehistorien fra de første århundreder til i dag, står det klart, at et af de mest overbevisende argumenter for den kristne tro har været den ødsle næstekærlighed.

Det er ikke svært at forestille sig, hvilket kæmpe indtryk det gjorde, da kristne var udsat for en særlig voldsom forfølgelse i år 250 i blandt andet den romerske storby Karthago, og der kort efter udbryder en pestepidemi, alt går i opløsning i byen, ingen plejede de syge eller begravede de døde – bortset fra de kristne med biskop Cyprian i spidsen.

De tog sig af de syge med al risiko for selv at blive smittet og dø. De rige kristne stillede penge til rådighed. Cyprian skrev: "Vores liv skal svare til vores fødsel. Og så sandt vi er genfødt af Gud, må vi heller ikke fornægte vores nye art, men vise vores gode afstamning fra så god en Far ved at efterfølge hans godhed."

Vi har ikke pest og hungersnød, men vores penge er der gode muligheder for at give til nødstedte andre steder på kloden, og herhjemme har vi har mange ensomme og venneløse at ødsle vores tid på. Ingen af os kan være noget for alle, men enhver af os kan være et spejl af Guds godhed. Og derved gøre det betydeligt mere tillokkende for dem at vende blikket i samme retning som os – mod de evige boliger.

Kirkehistorikeren Euseb skrev om en episode, der lignede den i Karthago, at hedningerne "priste de kristnes Gud, og overbevist af selve gerningerne indrømmede de, at de kristne alene var i sandhed fromme og gudfrygtige."

Søndagsordet bliver skrevet på skift af præsterne Else Hviid fra London, Mikkel Wold fra København, Birgitte Graakjær Hjort fra Århus og Henrik Højlund fra Løsning