Fakta om fastetiden
Jeg vil gerne henvise til det lille hæfte, som vi har udgivet i anledning af fasten.
Der står rigtig mange gode ting, som man kan blive klog af om fasten
Jeg vil dog mere tage mit udgangspunkt i visse sider, som Peter Haldorff berører i sin lille bog om faste - Vejledning om Fasten - Vis den
PP Indledning: At faste er en menneskelig nødvendighed.
Citat fra Peter Halldorfs bog:
I den kristne historie - såvel som den jødiske - har fasten altid haft en naturlig plads. Som fri, og dermed ansvarlig for sit liv, vælger hvert menneske hvad han skal sige ja og nej til. Vores valg former os. Vi kan vælge at sløse vores liv væk. Vi har også mulighed for at bevare vores værdighed. Vi kan hænge os i det der deformerer vores ansigt. Vi kan også overgive os til det der forædler vores sjæl.
Den kristne brug af fasten hviler på erkendelsen af menneskets svimlende kapacitet. Vi er i stand til at gøre det mest forfærdelige. Men vi bærer også Guds billede. Hvad der bliver ud af vores liv, har dog intet at gøre med vores evne til at tage os selv i nakken, men kun med hvilke magter vi allierer os. Nåden er den kristnes største privilegium. Livet er gratis fra begyndelsen. Frelsen er en ufortjent gave.
Men når Gud åbner sin hånd og rækker sine gaver til os, er det os der vælger hvordan vi vil forvalte dem.
Det er her fasten kommer ind i billedet.
At faste er at tage sig selv alvorligt. Det er at tænke stort om livet og forvalte den gave det er at være menneske.
Når det er sagt, vil jeg gerne pege på vinkler i den periode, som står foran os indtil påske og kommer med nogle headlines - overskrifter
PP 1. Fasten nærer “inderlighedens kamp”.
Og det hænger sammen med det fasten gør ved os.
Bagagen bliver lettere, målet klarere og længselen mere inderlig.
Fasten er en åndelig rejse, hvis mål er påsken - eller i overført betydning: Et liv der er gennemlyst af Kristi opstandelse.
PP Og fasten, den lille kamp, om man vil gør, at vi strækker os så langt som muligt for at gøre noget seriøst med vores liv, bryder med destruktive livsmønstre og gøre op med vores synd, og fasten udgør på den måde en del af det Bibelen kalder »den gode strid« (2 Tim 4,7) eller »arbejdet på frelsen«) Fil 2,12.
Det er en nødvendig kamp, for uden den kan et menneske ikke bevare troen i denne verden og modnes til at blive det han er: et billede af sin skaber.
PP 2. Fasten tillader en beskæring af livet
Enhver haveejer ved, at det svære ved beskæring er at den skal foretages på de gode planter. Det er ikke ukrudt vi taler om, når vi skal beskære, men derimod de planter vi ønsker at have i vores have.
At beskære er at acceptere begrænsningens princip. Det er nødvendigt at tilpasse mængden af planter til det område vi har til rådighed, ellers bliver høsten knap og ynkelig.
Det samme gælder i vores indre have, og det jordstykke der er vores liv, kan ikke rumme et ubegrænset antal planter.
PP Drøftelser i smågrupper: Hvad tænker du måske lige nu på som noget, der kan beskæres i dit liv? (3 minutter)
PP 3. I fasten åbnes der for nye muligheder for at Ånden leder os»Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen« (Matt 4,1), fortæller Matthæusevangeliet.
Her skulle fasten virke forberedende for ham før en opgave som ventede.
Vores personlige faste eller askese er et instrument så at sige for Ånden, vil jeg sige.
PP Det kan handle om at søge klarhed eller åndelig kraft før vigtige valg eller beslutninger - under kriser eller ved konflikter, eller blot som et led i en almindelig åndelig proces.
PP Peter Haldorff nævner det lidt selvmodsigelige: Uden renselse, ingen oplysning. Uden tårer, ingen lovsang. Uden faste, ingen fest.
l løbet af fastetiden støtter vi hinanden i mådehold, vi skærper blikket og får værktøjer til at arbejde med både krop og sjæl.
Fastetiden kalder mig til at tage fat på arbejdet i den del af Guds vingård som er mit liv, med større intensitet.
PP 4. Fasten er med til at trække grænser i vore liv
Faste hører vi ofte sammen med et andet begreb, nemlig askese, som ikke i sin grundbetydning forbindes med at sulte sig og plage og foragte sin krop.
Nej ordet blev oprindeligt brugt i helt profane sammenhænge, fx inden for idræt eller i militæret.
Dets betydning er slet og ret træning.
Ved at bruge dette ord i den “åndelige vejledning” viser ørkenfædrene i 300tallet at virkelig fremgang forudsætter øvelse.
Og den øvelse jeg tænker mest på her, er den øvelse, den træning, der indebærer at man trækker en grænse for sit liv.
PP Og det er i forhold til det gode i livet vi har behov for at trække grænser.
Det der er givet af Gud i skabelsen og beriger livet, skal ikke belægges med skyld, og jeg tænker på de helt basale naturlige behov: søvn, mad, klæder, seksualitet, relationer, syn, hørelse, tale og meget andet.
Men hvis de naturlige behov bliver brugt forkert eller bliver konkurrenter til vores dybere åndelige behov, så virker de imod deres hensigt; så bidrager de ikke til et godt og rigt liv.
Derfor begynder enhver faste med at vi ser på vores liv og vores måde at leve på.
PP Drøftelser i det stille: Vi stiller spørgsmål til os selv: Hvad i mit liv risikerer at tage for meget plads? Hvad trækker mig let i en retning jeg ikke ønsker? Hvad et det der må dø en lille smule for at jeg skal kunne leve mere helhjertet?
PP 4. Små praktiske “fastehints”
Peter halldorf nævner flere typer af faste
PP A. En »partiel« faste.
Den indebærer, at man skærer ned på nogle bestemte ting. Blandt mange kristne er det almindeligt at afstå fra kød i fasteperioderne.
PP Ved kun at spise vegetarisk mad i fastetiden vender man så at sige tilbage til verdens »paradisiske« tilstand - før syndefaldet.
Så enkle ting som at afstå fra pålægget på brødet, desserten efter middagen, kaffen efter maden, chips foran fjernsynet kan være en anden måde at være tilbageholdende under fasten.
Foragt ikke den lille, målbevidste gennemførte forandring!
Så påminder vi vor sjæl om og vænner vor krop til at »mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund« (Matt 4,4).
PP B. En længere faste.
Den der har øvet sig på fastens vej og dermed har lært kroppens reaktioner at kende, kan med tiden prøve at faste i flere dage.
I det tilfælde kan det være klogt at nedtrappe fødetindtagelsen et par dage før man indleder selve fasten.
På den måde mindskes en del af det første ubehag, der ellers er normalt i fastens første dage, fx hovedpine og utilpashed noget der er en følge af at kroppen under en faste gennemgår en »renselsesproces« når den tømmes for affaldsstoffer.
Efter cirka to-tre dage indtræder normalt et velbefindende hvor man føler sig lettere i tanken og bedre kan koncentrere sig.
Nu høster man frugten af sin faste.
PP I kombination med et mere intenst bønsliv og en større fordybelse i Bibelens tekster og kristen litteratur bidrager fasten til at det indre menneske »udvider sig«.
Gud bliver større, og en positiv »ligegyldighed« indfinder sig i forhold til meget af det der hører til i den forgængelige verden.
(Hvis man vælger en længere fasteperiode er det vigtigt at man er ved godt helbred, såvel fysisk som mentalt. Den der tager medicin eller er syg, bør rådføre sig med sin læge inden han begynder en faste).
PP C. En ørets og øjets faste
En fortalte engang, hvordan han på den første dag i fasten, askeonsdag, trak stikket ud til fjernsynet og stillede det ind i et skab.
En anden sagde: »Under fasten rationerer jeg avislæsningen til to dage om ugen.«
I den unge kirke lagde man frem for alt vægt på mavens og tungens faste - to områder, hvor der næsten altid kan findes anledning til mådehold.
Frådseri nævnes ofte først blandt dødssynderne og tungen beskrives i Bibelen som »fuld af dødbringende gift« (Jak 3,8).
PP I vores tid er øjets og ørets faste mindst lige så vigtig.
Medierne, som forgifter vores hjerner, flimmeret af billeder, som fylder sindet med brudstykker, er måske en lige så stor årsag til det fænomen der kaldes »udbrændthed« som længere arbejdsdage kan være det.
Larm er en af de største trusler imod det åndelige liv.
Det berøver os den stilhed som er uundværlig for at kunne opfatte »sølvtonen« i Jesu stemme.
Måske er det ikke en tilfældighed, at Bibelens sidste bog - den der handler om tidens ende - gang på gang opfordrer: »Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne!« (Åb 2,7).
At fylde ørerne med (u)lyde er en sikker måde til at blive åndelig tunghør.
PP Faste kan derfor også være at undlade brugen af radio, computer, TV, reklamer, video, aviser og endda at udøve en vis tilbageholdenhed med hvem vi omgås.
Ikke af foragt for mennesker, men af respekt.
Faste på disse områder hjælper os til større nærvær i forhold til os selv og andre, at man kan høre sig selv tænke, at man ser på den, der taler til os.
PP D. Faste med fokus på behov eller begær?
Såvel gode som dårligere sider af livet bliver grundlagt gennem vaner.
Hvis jeg vænner mig til altid at småspise mellem måltiderne eller have TV'et kørende, bliver det med tiden noget jeg har svært ved at undvære.
Behovet er blevet et begær.
På samme måde fungerer den gode »afhængighed« eller vaner.
Den der motionerer eller mediterer regelmæssigt, udvikler en positiv afhængighed af det der opbygger.
Den kristne undervisning har en vigtig skelnen mellem behov og begær.
PP Behovet er noget godt, det er en del af mig som jeg ikke behøver fornægte eller fortrænge.
Men et behov der bliver rettet mod noget forkert eller får en fejlagtig proportion i mit liv bliver til et begær, hvorved kroppens og sindets “begærlige” behov behersker mig i stedet for at berige mit liv.
PP 5. Fastens fokus på den åndelige læsning og bøn
PP Mennesket er en visuel skabning. Kærligheden er blik - at se den anden og at lade sig blive set. l et dybsindigt ord i sin bjergprædiken lader Jesus os ane at øjet er det vigtigste hos mennesket: »Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst« (Matt 6,22).
“Troen sidder ikke i tanken, den sidder i øjet” siger Peter Halldorf på hans lidt underfundige måde, og ved at se Gud begynder mennesket at ligne Gud (1 Joh 3,2). »Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud« (Matt 5,8)
Via åndelig læsning får vi del i livets brød under fasten. Det er en lyttende form for læsning af især Bibelen. Hvad har Gud at sige til mig? Formålet med læsningen er altså ikke at forøge lærdommen, men at forvandle hjertet. Denne læsemåde er i familie med bønnen og bevæger sig ofte ubemærket over i bøn. En af de sikreste måder at blive ven med Bibelen er netop ved at bede med dens ord. Så læser vi ikke for at finde argumenter for troen, men fordi læsningen skal gøre noget med os.
At fx gennemlæse et helt skrift i Bibelen langsomt og forfra - kan være en udmærket målsætning for fasten. En anden kan være at følge en bibellæseplan.
Det hjælper mig til at vende øret mod Gud på en meningsfuld måde under fasten. Desuden er det godt at læse en (en er nok) anden kristen bog som du måske længe har tænkt på at læse, men ikke har taget dig tid til. Læs langsomt - korte stykker ad gangen - så ordene kan synke ind i hjertet
Drøftelse: Er der noget, du synes du vil tage action på - handle på - på baggrund at det vi har hørt?
