9. august 2008

Stormløb mod det 3. bud



Det løbes storm på mange værdier i vor tid. En af de helt store "værdisamlinger", som vi trods alt alligevel stadig "kender til", er DE TI BUD.
Og jeg skal love for at der løbes storm mod dem, ja jeg har nær sagt fra en kant af. Forhenværende biskop Jan Lindhardt har en god pointe ang. det tredje bud, og jeg håber ikke han tager mig det ilde op, at jeg citerer ham her på min BLOG

Af Jan Lindhardt

08. aug 00:00 Kan man se bort fra lukkeloven og helligdagspåbuddet, blot fordi 48 procent af befolkningen og Bilka synes det?

SÅ HAR DET SIDSTE PARTI i Folketinget smidt handsken og opgivet at forsvare lukkeloven. De Konservative går pludselig med brask og bram ind for dens afskaffelse. Det har længe været misvisende, at partiet kaldte sig ”konservativt”. Hvad det er blevet i stedet, er der vist ingen, der ved.

Dansk Folkeparti har for længst gjort det. Her kan man ikke skelne vælgere fra kunder, og derfor skal lukkeloven afskaffes. Venstre, Danmarks liberale parti, har for længst gjort det samme. Her hersker princippet at ”lyst er lov”, og hvis der er kunder til søndagsåbent, så skal man naturligvis (!) have åbent. Det mener Bilka, halvdelen af forbrugerne og derfor også Venstre.

Nogenlunde den samme indstilling findes hos resten af Folketingets partier. Også Socialdemokraterne? Ja, også dem, selvom de hidtil har stået tøvende sammen med De Konservative i dette spørgsmål.

Jeg skal ikke gentage alle argumenterne for at beholde resterne af en lukkelov, men blot i al korthed nævne de vigtigste: betydningen af at have helligdage i et samfund og ikke blot fridage. De første er vi fælles om, de sidste er private.

Og spørgsmålet er, hvor meget privatliv man kan have, hvis man stadig skal bevare illusionen om at have et samfund. Det er ikke uden grund, at ”privat” i antikken betød ”idiotisk.” Hertil kommer hensynet til de ansatte, der invalideres i deres samvær med familie og venner.

Så meget, så skidt, men der er én ting, der undrer, og det er, hvor det kirkelige landskab er henne. Det drejer sig dog om det 3. bud i loven: ”Du skal holde hviledagen hellig”.

Ikke mindst Indre Mission, Danmarks bibeltro kirkelige retning – hvor bliver de af i debatten? De er optaget af andre ting, for eksempel at gøre præster til mænd. Her er man pludselig meget bibeltro, skønt man ikke har andet at støtte sig på end en irriteret bemærkning fra Paulus om, at kvinder skal tie i forsamlinger.

For nogen tid siden kørte jeg i taxa, hvor chaufføren havde en GPS, der kunne vise ham vej. På et vist tidspunkt adlød han ikke den venlige dame med en kultiveret, let nord­københavnsk stemme, og hun blev derfor ved med at sige ”Hold til højre” – ”Hold til højre”. Men taxamanden havde nu bestemt, at han ville køre ligeud, og til sidst råbte han: ”så hold dog kæft, kælling!”. Sådan kan vel alle mænd have det med det modsatte, temmeligt snakkende køn, og det har åbenbart også grebet Paulus i et kort, ubevogtet øjeblik. Men at lave teologi på en uoverlagt bemærkning turde være letsindigt. Det er hverken Paulus eller det omtalte køn tjent med.

Derimod er det jo noget helt andet med det 3. bud i loven. Moses er blevet kaldt op på Sinai bjerg for at modtage buddet sammen med de ni andre. Man kan derfor ikke sige, at det blot er en uoverlagt bemærkning, som man kan læse hen over, som det passer én. Gud overvejede sagen grundigt, og det varede derfor længe, inden Moses kom ned fra bjerget igen.

Derfor er buddene faktisk et led i den kristne forkyndelse for os lutheranere som for andre kirker. Luther fremsagde dem hver aften, inden han lagde sig til at sove, sammen med trosbekendelsen, fadervor. Det viser, at buddene for ham hørte med til troen. Han tog dem derfor også med i sin katekismus.

En ting er Indre Mission, som læser Bibelen, som de selv vil. Det gør vi andre også til en vis grad, men forhåbentlig ikke med Missionens tilfældighed. Noget andet er: Hvad siger resten af det kirkelige landskab og dets ledere? Om mange ting i Bibelen kan man sige, at de er blevet uaktuelle.

Kvinderne går ikke længere med tørklæde, selvom Paulus anbefaler det. Men kan man se bort fra lukkeloven og helligdagspåbuddet, blot fordi 48 procent af befolkningen og Bilka synes det? I øvrigt ville de 48 procent sikkert dale betydeligt, hvis man inddrog nogle af de videre perspektiver i spørgeundersøgelsen. Bilka vil derimod fortsat være stålsat, må man gå ud fra.

Har Jan Lindhardt en pointe her?
Jeg føler mig i hvert fald ramt, også selv om nogle i IM vil betakke sig for en som mig fra Dansk Oase

5. august 2008

Spotte Helligånden

Denne søndags tekst er for de fleste præster en vanskelig tekst, og jeg citerer lidt fra den:
Matt 12: Jesus sagde: "Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.

Jeg fornemmer i mit hjerte, at det anliggende Jesus havde overfor dem og os er følgende:
- Det er i orden, at I siger mangt og meget dårligt om mig, men I skal vide dette:
- Helligånden gør Guds værk. Når ører og øjne åbnes, så er det Helligåndens værk
- når en ond ånd drives ud er det Helligåndens værk, der viser, at det ondes magt er brudt og knust
- når helbredelser af forskellig slags sker, er det Helligåndens værk, der åbenbarer at Guds rige er kommer nær.
- når nådegaver uddeles og mennesker udrustes til at gøre noget ekstraordinært, er det Helligånden i aktion på min befaling med det formål at Guds rige skal vokse og udvides helt til verdens ende.
- når mine ord lyder, taler Helligånden for at I kan modtage og erfare frelsen og for at I kan opleve at få et nyt liv, for jeg er den frelser Gud har sendt til jer og mine tegn og undere underbygger det jeg siger og I skal blot tage imod det, så bli´r I frelst.
Os, der er samlet her i dag står ca. samme sted som alle tilhørerne dengang. Der var mange, der glædede sig og tog imod, ja blev frelste, for at bruge det ord, eller kom til tro på, at Jesus var Guds søn og verdens frelser, og i deres hjerter tog de imod. Sådan vil reaktionen også være i dag her i dag i Vamdrup kirke. Vi kan præcis gøre det samme i dag. Sige:
- Jeg tror på det, der står i Bibelen om Jesus Guds søn.
- Jeg tror på det han har sagt.
- Jeg tror på det han har gjort af store ting gennem sine undere. Jeg tror, at han er opstået fra de døde påskemorgen og at han forinden skærtorsdag indstiftede livets måltid og langfredag på Golgatas kors sonede min og hele verdens synd.
Har man det sådan, går man herfra i dag med fred, glæde og tro i sit hjerte og med en vished om, at man er et Guds barn og findes i nådens stand.

Men der er også et men
For Jesus havde nogel alvorlige ord til sin samtid, til farisæerene eller hvem det var. Til dem sagde han ca sådan her:
Men samtidig skal I vide, at når I taler imod det, der sker for øjnene af jer, spotter det, prøver at bortforklare det, ja, så skal I vide, at det fører jer til et punkt, hvor der ikke længere er tilgivelse. Mærk jer mine ord.
Men med alvor og en vis smerte må jeg sige, at det ikke kan afvises, at der også i dag kan sidde personer der siger: Jeg tror ikke en dyt på det, der bli´r sagt i dag.

Har jeg ret i, atdet er en alvorlig sag