9. juni 2009

Kirkens liturgi

Det har i lange tider skabt debatter om gudstjenesteformen i den danske Folkekirke og fornylig var der en lille snak på et inspirationsforum, jeg selv er med på, og jeg synes det er værd at dele disse tanker med flere, så det være hermed gjort.
Niels Peder


Torsten Borbye Nielsen skriver en åbent spørgsmål til en del kolleger i kirken


Kære venner i præstenetværket.

Jeg skal i juni i 2 dage undervise nyere præster på Præsternes Efteruddannelse med emnet musikalsk fornyelse i gudstjeneste- og kirkeliv.

Hvis I har nogle gode input og tanker - også gode råd, jeg kan give videre f.eks. om samarbejde med organister, som ikke nødvendigvis altid er vilde med at tænke anderledes om musikken - så er de meget velkomne!

Har I nogle erfaringer med f.eks. alternative gudstjenester eller andet, hvor I eller andre har brugt (levende eller elektronisk) musik, sange, lovsange og salmer på andre måder i dynamik med prædiken, læsning, stilhed, forbøn, meditation, dans og bevægelse, billeder osv.?

Så ville jeg være taknemmelig, hvis I ville dele ud af jeres erfaringer (gerne både gode og dårlige).

Tak for hjælpen,



Hertil svarer Helge Maagaard
Kære Torsten

Min erfaring fra adskillelige vikariater er:

Det handler om relationen præst – organist.

Derfor:

Brug/forvent tid i begyndelsen på at bygge et godt forhold til organisten.

Gør noget ud af det!

Både personligt og fagligt.

Brug ekstra tid omkring musik til salmer i begyndelsen, for at kunne arbejde sammen.

Respekter organistens smag/valg i musik fuldt ud, men vær til stadighed ved din egen (evt. anderledes smag og begrundelse for valg).

Respekter organisten for deres faglighed / evner. Og erkend også med dig selv, hvis organisten ikke tænder på det samme, som dig, og eventuelt ikke kan det, du selv ville ønske.

Vær både på skrift og i tale i begyndelsen bevidst foreslående og afprøvende frem for bestemmende og dirigerende eller ’statement’-agtig.

Men vær parat til at tage beslutning/vise hvor du gerne vil hen og vælge, sådan gør vi (denne gang), når/hvis bolden bliver kastet tilbage.

- har oplevet organister spille og være med på ting, de ellers ikke normalt var/gjorde..

Med venlige hilsner Helge Maagaard Kst. sognepræst i Grindsted indtil 31. maj 2009



Senere kommer Jens Arne Skjøtt med et indput
Et godt indlæg Helge.

Her i Ølsted er der ingen fast organist. Sognemedhjælperen står for at finde den/de der skal stå for det musikalske ved gudstjenesten.

1. Her i sognet sparer det ca. 50.000 kr. på årsbasis i løn til organisten, da der betales fra gang til gang.

2. De sparrede penge bruges til at forny gudstjenesten ved at forskellige grupper kommer ind og holder en form for koncert under gudstjenesten og samtidig spiller til salmerne. Eller en a-capellagudstjeneste, hvor gruppen fortæller om sin sang, synger selv og styrer salmesangen.

3. Der kan være solooptræden med et instrument, og den samme står for musikken til salmerne

4. Det giver også mulighed for at synge nogle lovsange, hvor klaveret er på. (det mestrer sognemedhjælperen)

5. Endelig en gudstjeneste, hvor det er klaveret der hele vejen igennem står for musikken.

6. Her til pinsegudstjenesten bruges både orgel og klaver, en cornet ledsager orgelet og ind imellem er der et par piger der synger solo.

7. Uden fast organist, synes vi det giver rigtig mange muligheder for at bryde den faste liturgi og rytme, samtidig med, at vi altid ved specielle gudstjenester for ungdomsklubberne med forældre bruger både salmesang og lovsang, men det er klaveret der spiller.

Det var vist lige det der tiggede ind her lørdag morgen.

God weekend
Jens Arne



Helge Pahus slutter med denne melding

Dejligt med den mulighed, Torsten!

Jeg har en kronik liggende i computeren, måske får jeg aldrig sendt den. Men den frigørelse fra Folkekirken, som er i gang i undergrunden, og som Folkekirkens ledelse næppe véd om, skyldes to ting: en dogmatisk utryghed ved kirkens ledelse. Og/eller: et ønske om en anderledes gudstjeneste.

Og her er det især musikstilen, der er ødelæggende mange steder.

Efter at jeg blevet pensioneret, har jeg været til et hav af gudstjenester, i frikirker og folkekirker. Gudstjenestesituationen i Folkekirken er kritisk, prædikenen kan ofte være OK, men indpakningen - ja, den går bare ikke længere. Et liturgisk dyb gudstjeneste, som den katolske eller armenske (jeg er lige hjemkommet fra Armenien :-) kan give mening, men den danske højmesse er jo blot en afsyngelse af salmer og deltagelse i en klassisk koncert; ja, mange steder er menigheden gidsel i de professionelles afsyngelse af salmer og afspilning af klassisk musik. Det er dybt tragisk, og resultatet er som alle véd: mange steder er jeg omtrent den yngste deltager i gudstjenesten...

Det går ikke længere. Der skal et regulært oprør / ulydighed til. Jeg siger ikke at gudstjenesten skal stilles på hovedet, ofte er det måske i første omgang bare lidt der skal til (dejligt i Boholte kirke at se Torbjørn Stålander indflette to guitarsange; og folket nyder det). Men faktum er, at den mekanisk-profesionelle gudstjeneste er stendød. Den armenske gudstjeneste er ikke blevet ændret de sidste 800 år, men den danske højmesse kan ikke holde så længe....

Gad vide hvor mange danskere der elsker at høre motetter. Åh, suk. Det er i al fald ikke noget for mine venner i jernbaneklubben. Gudstjenesten skal ikke forfladiges, men for folkets skyld skal musikrammen ændres. Den nuværende musikstil er ikke engang særlig hellig. Der skal nok skiftes en hel generation af kirkemusikere, men de kirkemusikere, der kun er i kirken for at holde "koncert", kan måske få særlige kirker at holde gudstjeneste i.

En flot lille idé: Sorgenfri kirke, som ikke er "karismatisk", men dog levende og interessant, har en organist, utvivlsomt klassisk skolet, men han lader orgelet hvile til et eller to af versene i hver salme. Og sangen løfter sig højt. Så der findes altså også organister, der har syn for at salmer er til for at menigheden skal synge! Jeg bøjer mig i respekt.

Tja - hvem tilhører gudstjenesten og hvad vil "kirken" egentlig med den? Blessings, Torsten ... go for it!

Helge Pahus

Ingen kommentarer: