Mandag den 10. okt.
Tiden gik med at rejse, og vi havde en fin tur, blot med lidt forsinkelse, men vi ankom til Jerusalem kl. 2 om natten, så ingen problemer der.
Tirsdag den 11. okt.
Det var dagen, der gik med at indrette sig, få informationer og blive vist lidt rundt i området.
Onsdag den 12. okt.
Det var vores første arbejdsdag. Jeg fik så nederdrægtig ondt i ryggen ved at sidde i den lokale sofa, og jeg kunne ikke komme med på arbejdet i suppekøkkenet. Dog synes jeg at jeg var frisk nok til at tage med på en rundtur i Mea Shearim (de ortodokse jøders kvarter). Her var de ortodokse i fuld sving med at forberede sig til Sukkot – Løvhyttefesten – som krævede forskellige ingredienser: Fejlfri citron m.m.
Torsdag den 13. okt.
Denne dag er en halv helligdag, som optakt til Løvhyttefesten, så vi skulle ikke på arbejde, men besluttede os for en gåtur til den gamle bydel i Jerusalem, og vi gik meget omkring, så The West Wall (Grædemuren) og vi fulgte i Jesu sidste fodspor og så og fotograferede næsten alle 14 stop på Jesu lidelses vandring endende i Gravkirken, som var stoppende fuld af turister mm., så der var ikke så megen tid til refleksion og meditation. Det fik vi dog mulighed for i Gravhaven (Gordons Golgata) inden turen gik hjemad på apostlenes heste, en tur på ca. 14. km.
Grædemuren
Fra Via Dolorosa
Kan I høre Irene råbe: Han er opstanden?
Fredag den 14. okt.
Vi arbejder fire dage om ugen, og derfor var der en ”normal” fridag, og den blev brugt på en skøn og god måde. En medarbejder hentede os kl. 9.00, og ville først vise os Soreq Cave, en fantastisk drypstenhule i nærheden af Beit Shemesh.
Derefter tog han os med til det skønneste strandområde man kan tænke sig lidt syd for Tel Aviv. Vandet var 28 grader og vi var alle vilde med at bade og lege i bølgerne. Om aftnen kl. 18 fejrede vi shabath med et shabathsmåltid efter forskrifterne og underledes af Ida og Mathias (værtsparret i Joffihuset)
Fra drypstenshulen
Det er mig den tykke, der ligger på maven
Har jeg ikke en smuk kone, en hel skønhedsåbenbaring
Lørdag den 15. okt
Shabbath, som vi fejrede i Jerusalem Assembly (en messiansk menighed, hvor der var tre dåb og en meget entusiastisk forkynder og gudstjenesteleder, som blev tolket til engelsk.
Eftermiddagen bød for nogle på en tur andre (bl. a. mig) kæmpede med at få Facebook til at makke ret.
Det voldte virkelig mange problemer og hele tre gange blev jeg smidt af, så vi venter jeg lidt med at skrive direkte på Facebook.
Søndag den 16. okt.
Søndagen er her arbejdsdag og vi blev delt i to hold - tre til suppekøkkenet og tre til lejlighedsrenovering hos en fattig etiopisk enke med to sønner. Det så forfærdelig ud, og jeg ”stjæler lige hvad Irene har skrevet på sin Facebookprofil: Det er søndag, så vores arbejdsuge er startet. I dag har vi påbegyndt maling og småreparation af en lejlighed tilhørende en etiopisk jødisk familie, måske en enke med voksne børn. Det var kun kvinden, der var hjemme. Niels Peder ville på et tidspunkt gøre rent i køkkenskabene, men opgav, da han så alle kakkelakkerne. Måske samler han mod til i morgen. Men hvor det pyntede at få malet lofter og vægge. Villy er maler, så arbejdet skrider hurtigt frem. Niels Peder fik sat bagbeklædningen fast på et skab, så det igen stod i vinkel, og hylderne kunne sættes på plads. Desværre var lågerne brækket af, men de er heller ikke så nødvendige. Jo, det er nemt at gøre forholdene bedre, end de var. Kvinden smilede, da vi tog hjem. Annalise, Inga og Hanne tog bussen alene ind til suppekøkkenet, og måtte bede en bøn, inden de fandt stedet, men nu har Hanne taget et billede af alle gadeskiltene, så nu skal de nok finde frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar