Klæder det biskopperne med denne ensidighed?

Af og til falder man over personer, som bare rammer noget af det mange måske ubevidst går og tænker på og som man ikke kan sætte ord på.
Forleden læste jeg et indlæg af provst Knud Henning Hansen, som filosoferer lidt over hvad biskopperne på kirkens vegne mener de skal skal offentligt udtale sig om og hvad de ikke skal udtale sig om - selv om de burde.
Læs selv provsten reflektioner.
Niels Peder Nielsen


Folkekirken og den offentlige mening

Af Provst Knud Henning Hansen, tidligere Østerlars-Gudhjem

Den danske Folkekirke er ingen sekt. Den har ingen teologiske særstandpunkter. Den er hele folkets kirke - ergo mener den det, folket mener. Ingen kan tale på kirkens vegne, hedder det, for den har ingen mening ud over den offentlige mening.

Krigen i Gaza
Det gør det lettere, for så ved den, hvad den skal sige - og behøver ikke tænke dybere over tingene.
Det er vel det udgangspunkt de otte ud af ti biskopper har haft, når de nu har mandet sig op til en udtalelse om Gazakrigen - på Folkekirkens vegne.
Og så mener de det samme som Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, De Radikale og mange fra Venstre og De konservative: En ensidig fordømmelse af lsrael p.g.a. konflikten i Gaza. -
Skidt med at de lukker det ene øje. De har fulgt den offentlige mening. Israelerne har bombet en børneklinik i Gaza, som nogle biskopper har anbefalet danske kirkegængere at støtte økonomisk. At børneklinikken var tom og ingen kom noget til, ændrer ikke ved bispernes indignation.

Gemte sig i moskeer
Der er ikke et ord om baggrunden for Israels voldsomme reaktion i Gaza: At Hamas gennem 14 dage havde bombarderet Israel med op mod tusind raketter. Israel har overtrådt Geneve-konventionerne, siger de, rnen de glemmer, at Hamas har overtrådt nøjagtig de samme konventioner ved at bruge kvinder og børn som skjolde, hvad også en jurist i international ret har fremført.
En bevidst kynisk strategi har det været for Hamas at gemme sig i moskeer, skoler, hospitaler, børnehaver og hvor civile er trængt sammen.
Forleden var der en lille pro-israelsk demonstration på Rådhuspladsen.
Samme aften var der en langt mere talrig moddemonstration for palæstinenserne som havde en truende, voldelig karakter. Her lød råbene: ”Død og lemlæstelse over alle jøder i hele verden, død over demokratiet, død over Danmark”. Utvetydige racistiske og antidemokratiske ytringer.
Jeg har ikke hørt nogen fra kirken tale imod dette jødehad.

200 mio. forfulgte kristne
Gennem en årrække har verden været vidne til en gigantisk forfølgelse. 200 millioner kristne er forfulgt i socialistiske og muslimske stater. Der er tale om henrettelser likvideringer, fjernelse af børn fra forældre, tvangslejre. nedbrænding af huse og andet.
I efteråret bragte Kristeligt Dagblad en meqet tankevækkende kronik af teologen og journalisten Iben Tranholm, hvor hun gjorde rede for forfølgelsernes omfang og karakter.

Ingen reaktion!
Ligeledes bragte Kristeligt Dagblad i adventstiden en artikel om katolske hjælpeorganisationers beskrivelse af omfanget af forfølgelserne af kristne verden over.
Man skulle tro, at en så omfattende forfølgelse af trosfæller kom en ved.
Internt står Folkekirken over for en helt uoverstigelig udfordring, nemlig afvandringen og nedgangen i dåbstallet og den stadig stigende ligegyldighed overfor gudstjenestelivet.
Denne udfordring burde være et hovedtema for alle biskopper og præster.

Striden om Fadervor
På det sidste har ateisterne og de såkaldte humanister “lugtet blod”.
De har taget statsministerens bandbulle mod religiøse symboler og ytringer i det offentlige rum til indtægt.
Det er lidt komisk, at de kulturradikale, som ellers foraqter statsministeren bruger netop det synspunkt. Nu vil de have standset 'det meget “farlige“ Fadervor og salmesang i skoler hvor det endnu er sædvane.
Det er jo tankevækkende at debatten om Fadervor blev udløst af en klage fra en mor, som er medlem af Folkekirken - og som har ladet sit barn døbe.
Kunne det ikke give anledning til at forklare den danske befolkning, hvad den kristne dåb indebærer: At der faktisk er noget der hedder dåbsliv og trosliv?
Det ville gøre godt med udtalelser der fortæller, at evangeliet har noget at sige det moderne menneske i hverdagen? At det er demokratiets forudsætning.
At det giver tryghed og glæde! At det stiller krav til sanddruhed og redelighed! At det kan få os til at begynde på ny på tilgivelsens vilkår. Noget, der bryder sekularismen. Vi trænger til opmuntring og støtte til alle, der formidler genuin, evangelisk luthersk kristendom!