12. januar 2011

Danmark er ikke på korstog


Jeg lytter (læser) altid meget opmærksomt, når sognepræst Jesper Bacher siger noget/skriver noget.
Denne gang har han taget fat om det hotte problem - om vores indsats i Afghanistan er en religionskrig, som antydet af nogen her til lands, eller det er en legitim og væbnet værn og modstand mod det onde.

Døm selv . Jeg lader Jesper Bacher "tale", som han gør det i KD 11. jan 2011



Danmark er ikke på korstog, men det udelukker ikke, at krigsindsatsen kan ses i lyset af Guds bud, skriver sognepræst, Jesper Bacher. Det er myndighedernes opgave at tjene Gud, og det gøres, hvor der hævdes lov og ret til værn mod volds- og ufredsmænd, skriver sognepræst Jesper Bacher

HER I AVISEN kunne man den 6. januar læse, at Danmarks biskopper føler anledning til at understrege, at den danske krigsindsats ikke er en religionskrig, og der tænkes vel for tiden særligt på indsatsen i Afghanistan.

Ja, så er det sagt, om end Taleban og åndsfællerne i Hizb-ut-Tahrir ser anderledes på tingene, men hine tidselgemytter regner bispekollegiet nok heller ikke med at få i tale.

Rigtigt er det under alle omstændigheder. Danmark er ikke på korstog, men det udelukker ikke, at krigsindsatsen kan ses i lyset af Guds bud. Det er nemlig myndighedernes/øvrighedens opgave at tjene Gud, og det gøres, hvor der hævdes lov og ret til værn mod volds- og ufredsmænd.

Som Paulus siger: "Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde." (Romerbrevet 13, 4).

I Afghanistan var situationen som bekendt den, at Taleban havde grebet magten og forsynet terrorister med et fristed, som blev brugt til træning og planlægning af morderiske anslag mod omverdenen. Det måtte de berørte lande, og deres allierede selvfølgelig reagere på. En mere elementær øvrigheds- eller myndighedsopgave gives ikke.

Jeg skal ikke gøre mig klog på de taktiske og strategiske tiltag i den anledning, men da fejlbarlighed hører mennesker til, er den international styrke i Afghanistan og de ansvarlige politikere heller ikke undtaget. Det ændrer ikke ved, at myndighederne er kaldet til at drage sværdet, eller at en luthersk feltpræst kan velsigne soldaten i hans gerning og bede for sejr på den afghanske slagmark. Ikke for Kristi skyld, han har sejret, ej heller for at glorificere vennen og dæmonisere fjenden, men for at der dog må blive lagt en dæmper på vold og mord, og Afghanistan blive stabiliseret til gavn for verdens sikkerhed og tålelige livsvilkår for den stedlige befolkning.

I skriftet "Kan soldater også have Guds nåde?" siger Martin Luther noget om, hvordan man bør anspore soldater før slaget: "Kære kammerater! Vi er alle samlet her i pligttro og lydig tjeneste mod vor fyrste, sådan som vi efter Guds vilje og ordning har pligt til at hjælpe vores herre med liv og ejendom, selv om vi over for Gud er lige så arme syndere som vores fjender. Men dog ved vi – eller vi er i hvert fald ikke bedre underrettet – at vores fyrste har retten på sin side i denne sag. Og dermed er vi sikre og visse på, at vi tjener Gud selv med denne tjeneste og lydighed."

Ikke en ringe feltprædiken, som slutter: "Nu Gud i vold og til kamp med glæde!"

Jesper Bacher, sognepræst, Rubbeløkkevej 10, Rødby

Ingen kommentarer: