Er kristendommen blevet for usynlig?

Vi skal sikkert vænne os til et større pres på de kristne værdier og måske trækker det op til en form for kristendomsforfølgelse, eller lidt i den retning, og måske er det et af endetidstegnene, hvem ved?
Det er i hvert fald tankevækkende, hvad Kurt Ravenkilde skriver i ugens udgave af Udfordringen

Niels Peder Nielsen


Er kristendommen
blevet for usynlig?

Korset som symbol er i dag under angreb. Det begyndte i 2009 med, at en kvinde klagede over, at hendes døtre i en italiensk folkeskole kunne se krucifikser med Jesus.

På vej hjem fra en ferie i Provence kørte vi igennem Schweiz og ind i Tyskland ved byen Konstanz og gjorde ophold ved Bodensøen, da vi skulle besøge den meget smukke blomsterø: Mainau. På vej ud til øen studsede jeg, da jeg fik øje på en jernskulptur, som jeg aldrig havde set før andre steder.

Når man rejser i Syd-Europa, så er det helt naturligt at se krucifikser ved vejkanten.
Man kan heller ikke undgå at bemærke de mange kors, der er anbragt på bjergtoppene, der alle er symboler på kristendommen og dens ophav, tømmermandens søn fra Nazareth, Jesus Kristus, for vi befinder os i såkaldte kristne lande, hvor man ikke er bange for at skilte med sin kristne tro.

Korset under angreb

Men korset som symbol er i dag under angreb. Det begyndte i 2009 med, at en kvinde klagede over, at hendes døtre i en italiensk folkeskole kunne se krucifikser med den kristne Jesus.
Det skal her oplyses, at korset er et abstrakt symbol, medens krucifikset er en konkret og detaljeret fremstilling af Jesus i dødsøjeblikket. Men denne moders ønske er nu blevet en sag for Menneskerettighedsdomstolen, der endnu engang skal tage stilling til, om der må hænge kors i de italienske skoler.
Spørgsmålet er, som en tidligere dansk statsminister proklamerede, om ”religion skal ud af det offentlige rum”.
Det er eksempelvis tilfældet i Frankrig. Jeg er netop kommet hjem fra en rejse til Frankrigs grønne hjerte, og vores rejseleder oplyste, at i Frankrig er tro helt en privatsag.
Der er ingen kristne symboler i de franske skoler. Men jeg lagde dog mærke til, at også hvor vi opholdt os, var der krucifikser og kors ved vejkanten og på bjergtoppe.
Noget kunne tyde på, at man ikke sådan bare kan dræbe tro. Det er måske derfor nok stadigvæk sandt, hvad den danske digter Nis Petersen påstod i 1942:
”Det er min overbevisning, at der er ingen magt, der kan slå kristendommen ned her på jorden. Lad os sige, at der ligger en dynge lig på gaden i Moskva, nogle hundrede stykker. Gå hen og undersøg dem, og du vil under tøjet finde små kors og madonnabilleder.”
Da det blev sagt, forsøgte den kommunistiske og ateistiske stat af al magt at udrydde al tro.

Det, der gjorde stort indtryk på mig, var, at kunstneren ikke kun som sædvanligt havde et kors, et krucifiks med Jesus, men også havde lavet de to kors med de to røvere.

Men tilbage til jernskulpturen ved Bodensøen. Det, der gjorde stort indtryk på mig, var, at kunstneren ikke kun som sædvanligt havde et kors, et krucifiks med Jesus, men også havde lavet de to kors med de to røvere.
Flot, for de to repræsenterer os alle, der på hver vores måde er skydige i synd, med den forskel, at den ene ikke ville erkende sin synd og derfor ikke følte noget behov for Jesus, der jo bare fysisk burde redde ham, mens den anden indrømmede sine fejl og følte et behov for Jesus som sin personlige frelser.
Denne skulptur havde bare det hele.
Men korset er ikke det eneste symbol på Jesus. En dag vi var på vej hjem fra Odense og holder for rødt, siger jeg pludselig til min kone: ”De, der holder foran os, er kristne.” Hvorfor? Fordi de bag på bilen havde klistret en fisk.
I forbindelse med et besøg i katakomberne i Rom, hvor de kristne jo under de store kristenforfølgelser bl.a. begravede deres døde, bemærkede jeg, at der flere steder var malet fisk på væggene.

Som i Ben Hur

Også filmskabere af store amerikanske film som ”Ben Hur” og ”Men jeg så ham dø”, hvor kristenforfølgelser var en del af handlingen, forstod fiskens betydning som kontakmiddel kristne imellem.
Det er min opfattelse, at det først var efter at kristendommen i 321 under kejser Konstantin blev til statsreligion, de kristne turde bruge korset som det kristne symbol.
Den romerske kejser opfattede sig selv som Gud. Hidtil havde man haft problemer med det uregerlige folk, jøderne, der stædigt holdt fast ved at tro på deres Gud som den eneste monoteistiske Gud. Og nu kommer så tilhængerne af misdæderen Jesus Kristus, der blev korsfæstet, og påstår i fuld alvor, at han var Gud.
Det kunne kejseren ikke leve med, og derfor fik vi de store kristenforfølgelser, der havde den betydning, at kristne ikke tegnede et kors, når de mødte en fremmed, men en fisk i sandet - bl.a. i en scene i en af de ovennævnte film, husker jeg.
I dag er det nok kun kristne, der tænker over det, når de et sted ser en fisk.

Fiskens symbol

Også nogle af Udfordringens læsere bruger en fisk som symbol og kontaktskaber på deres biler eller cykler. Klistermærket fås gratis ved henvendelse til Udfordringen.
Da jeg i efteråret besøgte en af Mosel-byerne, Trier, bemærkede jeg et hus med navnet: ”Haus der Bibel.” Under navnet var tegnet en opslået Bibel, over hvilken man havde tegnet en fiskesignatur.
Men, hvorfor det symbol? Fordi der er en tæt forbindelse mellem Jesus og fisk. Jesus var menneskefisker og ønskede, at han efterfølgere også skulle være menneskefiskere.
På græsk hedder fisk ichtys. Og hvis man tager forbogstaverne i Jesus Christus Guds Søn Frelser - Jesus CHristos, Theu Uios, Soter (græsk) - så giver det netop ichtys.
Under den romerske magt brugte man fisken som symbol af frygt for at blive forfulgt.
Men, hvordan føler vi kristne det så i dag? Skammer vi os over at tro på korsets gåde?
Er kristendommen så meget under angreb, at den er ved at blive væk?
Føler vi det lettest at lade stå til, som den ene røver, uden vilje til at ville indrømme vor skyld, som er tydelig, når vi forsøger at spejle os i Jesus? Eller er vi som den anden røver og erkender ærligt, at vi er syndere, der har
behov for den personlige frelser i skikkelse af den person, der hang i midten på omtalte skulptur?

Tilføjet til udfordringen.dk: 18.08.2010, 12:24
Artiklen bragt i Udfordringen uge 33/2010